mandag, december 31, 2007



Så er jeg færdig med mit julestrikketøj, men det er jo fint nok, for nu er julen jo ved at være overstået, selv om man siger at julen varer lige til påske.

Nu skal jeg lige have strikket mit Mystery Shawl Along #6 2007 færdig og så er jeg klar til at begynde på Springshawlsurprice, hvor jeg har den første del af mønsteret i morgen. Det glæder jeg mig til.

Jeg ønsker alle et rigtig godt nytår.

torsdag, december 27, 2007



I går havde vi børn og børnebørn hjemme til julefrokost, men i dag har jeg hygget mig med mit strikketøj, og også sytøj, jeg har skiftet mellem det, for at mine fingre ikke laver knuder. Men som man kan se er jeg kommet et stykke længere på mit Super Karla. Ja jeg strikker den i papegøjegarn fra Kauni, og som man kan se så skifter farverne bare så fint i firkanterne, men det er bare held fra min side.

tirsdag, december 25, 2007



Vi har haft en god juleaften.

I dag vil jeg tage den med ro, for i morgen kommer de alle sammen hjem til julefrokost. Men jeg er startet på at strikke Superkarla fra Karen Noe i Kauni, og jeg er spændt på når jeg kommer lidt længere. Og aller mest til det er færdig og bliver spændt ud, for så ved jeg at man først helt kan se hvor godt det bliver.

mandag, december 24, 2007



Lige lidt inden julen tager sit indtog her hos mig. Jeg har nu strikket clue 5 på mit Mystery Shawl Along "6 2007. Jeg glæder mig til det bliver færdig og jeg kan få det spændt ud. Så bliver det jo altid noget helt andet. Og så den 1.1.2008 så skal jeg i gang med en ny KAL, det bliver spændende.

Men jeg vil gerne ønske alle der kommer her forbi en rigtig glædelig jul.

lørdag, december 22, 2007


Så er min Plissé færdig, og jeg er rigtig glad for den. Den passer mig fint, jeg har valgt ikke at strikke den nederste kant så lang, for da jeg altid sidder ned, er det bedste når tingene ikke er for lange. Men jeg er ikke i tvivl om at jeg vil blive rigtig glad for den. Desværre kan kan ikke se mønsteret så godt, fordi den er så mørk i farven.
Nu skal jeg så se hvad jeg skal have som mit julestrikketøj i år. Jeg kan jo ikke undvære et strikketøj heller ikke når det er jul, og jeg har jo kun gang i et sjal, hvor næste del kommer her til aften ...... spændende.

tirsdag, december 18, 2007



Jo jeg kan godt andet end at strikke sjaler. ;-)

Jeg er ved at strikke Plissé af Hanne Falkenberg, men jeg har valgt en farve som er svær at se på, men jeg ved at den vil passe så godt til min nederdel når den er færdig. Og det bliver den lige straks. For nu har jeg jo kun et sjal at strikke på, så der er mange dage mellem, og uden et strikketøj, så går det ikke.

Men jeg syr da også på et tæppe, jeg er gået i gang med et klodstæppe mere, som jeg hygger mig meget at sy på om aftenen, når jeg ikke skal se mere i fjernsynet.

mandag, december 17, 2007



Lørdag til aften var jeg inde og hente clue 3 ned af mit Mysty Shawl Along #6 2007 og her er så resultatet. Jeg er meget spændt på at se hvad der mere sker.

Ellers så har jeg været på OLG i går, så i dag er jeg godt træt. Men jeg havde en god dag, og fik snakket med mange mennesker, og det er jo altid rart.

Men nu må jeg se at få de sidste ting klaret inden jul. Julekortene er skrevet, de bliver nok først sendt i morgen, men de mangler kun at få sat frimærker på, så det er dejligt. For jeg bruger mange dage på at skrive, jeg har mange der skal sendet til, og jeg hygger mig med at sidde og skrive dem alle sammen.

fredag, december 14, 2007



Så er jeg blevet færdig med Mystic Waters. Det er blevet stort og flot, men det har været svært at tage et billede af hele sjalet. Men her kommer nu alligevel et.

Jeg har det så underligt, for nu har jeg kun gang i et sjal, og jeg har nu længe strikket på 3 KAL samtidig, og det har været så dejligt. Men den 1/1 2008 så går det løs igen, men et mere.

Jeg strikker på min Plissé af Hanne Falkenberg, men jeg er ved at strikke den i koksgrå, og det er så svært at se mønsteret i den, men pyt, jeg kommer hele tiden et lille stykke videre, og det kan jo være at jeg kommer et stort stykke nu hvor jeg kun har et sjal at strikke på. :-) Og den bliver rigtig god til min grå nederdel, det var jo derfor at jeg valgte den farve.

tirsdag, december 11, 2007



Så er jeg blevet færdig med at strikke clue 2 på Mystery Shawl Along #6 2007. Det er helt underligt at jeg kun har 2 sjaler i gang for tiden og sidste del af Mystic Waters kommer i morgen til aften vil jeg regne med, så når det er færdig, så har jeg kun dette at strikke på. En underlig fornemmelse efter hele efteråret at have haft gang i flere sjaler.

Men jeg starter på et nyt den 1/1 2008, det glæder jeg mig meget til.

lørdag, december 08, 2007



Så er jeg ved at være med igen. Jeg har nu strikket clue 7 på Mystic Waters. Og venter spændt på clue 2 på mit "snowflaks".

Ellers har jeg siddet og syet de sidste dage. Ikke som jeg plejer på noget patchwork, men på et julemotiv/pynt for Søren, det er noget han sælger i sin forretning. Men de er først lige kommet fra USA, lidt sent, han bestilte dem ellers i august måned. De er rigtig søde, for mange af stingene er syet med forskellig størrelse perler.

torsdag, december 06, 2007



Så er jeg kommet i gang med at strikke "snowflakes". Jeg ville have strikket den i noget andet garn, men syntes ikke helt det faldt som jeg gerne ville have det, så jeg valgte denne, for den ved jeg bliver som jeg gerne vil have den, og når den er færdig vil den være rigtig fin til lyst tøj.

Nu skal jeg så lige have strikket clue 7 på Mystic Waters, og så bliver jeg nød til at starte på at skrive julekort. Jeg har mange der skal skrives og det vil tage et stykke tid, så det er ikke for tidligt at komme i gang.

tirsdag, december 04, 2007

I dag har jeg strikket meget flittigt på et Shetland Garden sjal mere, også strikket i moskusuld. Jeg regner med at blive færdig med det i morgen. Så skal jeg i gang med det nye sjal, og det glæder jeg mig rigtig meget til. I morgen kommer også næste del af Mystic Waters, det er clue 7, så der mangler ikke så meget på det.


Men se lige her hvad der skete da Søren lige havde været ude og fodre fugle i dag.


Det var den første af 2 katte der lige lagde deres vej forbi, så nu vil jeg foreslå Søren at vi flytter fuglehuset, og bliver ved med at fodre det samme sted. Så håber jeg at fuglene kan få deres mad i fred, og ikke skal stresses af en kat der ligger inde i huset og venter på en fuglesteg. Jeg er sikker på at deres mennesker nok skal klare maden for dem :-)

mandag, december 03, 2007








I lørdags var vi til kobberbryllup hos Dorte og Per. Det var en god fest, men jeg havde desværre glemt kameraet.



I går var jeg til strikkecafe ude hos Søren Pia og Jane kom en smut - tur fra Sverige, og der blev snakket og grinet en masse.

Jeg strikker nu på mit Shetland Garden, som gerne snart skal være færdig, og så skal jeg i gang med at strikke et sjal fra Mystery shawl group første del af mønsteret kom i lørdags.