tirsdag, juli 16, 2013

Glamour strik

Ja man har da lov til at være heldig en gang i mellem :-)
Søren kom hjem med denne bog, som han havde købt på Vig marked for 25,-
Jeg blev rigtig glad.


mandag, juli 15, 2013

Fodbold

Vi har en dejlig sommer, som vi nyder rigtig meget.

Drengene spiller fodbold, og tro det eller ej, men de har da fået lokket morfar med ud og spille i haven.
Der blev grinet meget, medens mormor fik taget noget billeder.


tirsdag, juli 09, 2013

Kjole + taske

Nogle gange gør man noget som man først bagefter finder ud af  hvorfor man gjorde.

I vores ferie, var vi ude og købe tøj til drengene, og jeg kom forbi en forretning med tasker. Jeg har en svaghed for tasker, men det er længe siden at jeg er faldet for fristelsen.-
Jeg så en taske, og vidste med det samme at den ville jeg gerne have, og så til ½ pris. DEJLIGT.

På vej hjem til sommerhuset tænkte jeg, hvad er der med den farve, jeg kunne rigtig godt lide den, men der var noget mere. Da jeg om aftenen trak strikketøjet op ad kurven, så jeg at den passer til den kjole som jeg var ved at strikke. Nu er kjolen færdig, den er strikket i Syren fra Marks & Kattens, og jeg har en taske som vil passe rigtig godt til den. En taske hvor der også er plads til strikketøjet.


søndag, juli 07, 2013

Ferie ... strømper

Nu har vi været på ferie i Øster Hurup i en uge.
Det var rigtig hyggeligt, bortset fra at jeg ikke havde det så godt som ønsket. Men vi nåede da at komme i Ålborg Zoo, og det var drengene rigtig glade for.
Jeg har fået strikket strømper på turen. 2 par er der lavet i Divine fra Mayflower.
Vejret har været fint de sidste dage, og da vi var i Zoo nød Matis at hygge sig med de små geder.