mandag, marts 31, 2008




Så er jeg kommet i gang med at strikke en ny bluse til Linea. Det er hjerteblusen i skyggestrik fra Vivian Høxbro. Linea har sådan en bluse, men så kom hun hjem med den og spurgte om jeg lige kunne lave den. Hun var lige kommet til at hive en tråd. Og ja, ærmet var næsten revet helt af, så det var jo ikke bare lige. Mønsteret skal jo passe.


Linea er meget glad for sin bluse, det var hendes ynglingsbluse som hun sagde, så jeg fandt ud af at jeg lige så godt kunne lave en ny.


Det er jo nogle helt andre farver, men Linea har selv valgt dem, og jeg er sikker på at hun vil blive rigtig glad for den.

søndag, marts 30, 2008











I går var jeg til strik - in hos Dorte. Det var rigtig hyggelig, og jeg nød meget at være sammen med dem der var kommet. Snakken gik livligt, og strikket blev der skam også. Jeg har så betalt prisen i nat, ØV, men det er der ikke noget at gøre ved. Somme tider kunne jeg godt tænke mig at have lidt flere kræfter, men det kan jo ikke være anderledes.


De fleste var gamle kendinge, men Henriette fra Regstrup, og Hanne fra Hørve, var første gange, og det var dejligt også at møde dem. Og som man kan se blev der både grinet og strikket.

Tak for en dejlig dag til Jer alle.

fredag, marts 28, 2008











Så er jeg startet op på et nyt sjal. Denne gang er det Fancy Fulness af Birgit Freyer.


Jeg var først startet med en anden garn, men jeg var ikke glad for at strikke mønsteret i det garn, følte ikke det kom til sin ret, så jeg bestemte mig til at starte forfra, og det føler jeg var en god beslutning. Nu glæder jeg mig til at se hvad der sker i næste uge.

Jeg har også været en tur uden for huset i dag. Det var godt. Godt nok koldt, men solen den skinner så man får endnu mere lyst til at komme ud og sidde i solen på terrassen.

Her inde i huset har der ikke været så hyggeligt som der plejer i denne uge. Men som jeg plejer at sige, det skal være skidt før det kan blive godt. Vi er ved at få lavet nyt badeværelse, og i denne uge er alt revet ned, og gulvet hugget op. Når man åbner døren ud til badeværelset, så er der ½ meter ned.


Her stod vores wc for en uge siden, og nu er der et rør, og langt ned.




Og her var der et badekar.
Men bare vent, jeg glæder mig rigtig meget til at der er kommet nye rør, et gulv, og nogle elementer ind igen.

Men medens jeg venter, så kan jeg da strikke, og det vil jeg.

torsdag, marts 27, 2008






Jeg har lært engang at dem der laver ingen ting, laver ingen fejl, men dem der laver mange ting laver mange fejl. Jeg laver mange ting, men også mange fejl.





Jeg troede at jeg var færdig med mit SSS, for jeg havde fået ind i mit hoved at det kom over 10 gange. Men det viste sig så at der kom 2 dele mere, så nu er jeg helt færdig, og jeg er meget mere tilfreds med afslutningen som den er nu. Her er starten på sjalet, og så kommer det midterste stykke.





Desværre er det for stort til at jeg kan tage et billede af hele sjalet, så man kan se mønsteret, men i flere afdelinger, da går det jo også. :-)



Og så den fine afslutning.





Tak til LUL for det fine arbejde med at lave mønsteret.

onsdag, marts 26, 2008





En lille melding fra mig ...... her er så min Halsduk. Jeg synes at det er sjovt at finde ud af hvad der står i mønster, og også rigtig spændende at skulle læse svensk.

Jeg starter også op på et sjal eller 2 mere, nå ja det bliver i hver til fælde 2, for jeg er med i et par grupper mere hvor der kommer KAL, og som jeg har skrevet før, så holder jeg af at strikke dem.


Men her kommer lige et billede mere af Dem Fischer sin Fru, så kan man få en fornemmelse af hvor stort det er. Sjalet er designet af Moni, og jeg er en beundre af hendes mønstre, jeg synes det er et flot arbejde hun gør. Sjalet her vejer 150 g




Here is a picture so you can se how big Dem Fischer sin Fru is. It is Moni who has made it, and I think it is very nice. Moni is so good til make patters. I love them.

mandag, marts 24, 2008



Så er også mit Mystery shawl #7 2008 blevet færdig. Jeg har valgt at strikke det i en baby alpaka, og det er bare blevet så dejligt. Materialet, ja det blev valgt ud fra farven, for jeg ville så gerne strikke et sjal i den farve.


Nu har jeg fundet en anden garn også i den farve, men tyndere, så det glæder jeg mig til at prøve på et tidspunkt når det rigtige mønster er dukket op.


Lige nu sidder jeg og strikker på min Halsduk, og det er bare så hyggeligt, for man skal hele tiden tænke over hvad det er der står. Og så har jeg da lige et par KAL som ligger og venter på mig, men det er jo ikke meningen at jeg skal ud og købe strikkepinde, men nu har jeg jo fået et par stykker fri, så jeg er klar til at starte på et nyt. ;-)

lørdag, marts 22, 2008



Så er jeg blevet færdig med Dem Fischer sin Fru. Det er bare rigtig stort, og det kneb da også med at jeg kunne få det lagt pænt ud så jeg kunne tage et billede af det. Men mon ikke godt man kan se hvor flot det er blevet.

Nu skal jeg så have strikket Mystery 2008 færdig. Og så skal jeg være med på en ny runde hvor Moni igen har lavet mønsteret. Det kommer til at hedde Secret of bad Nauheim Det bliver så det 3. sjal jeg strikker som Moni har lavet. Jeg er en stor beundre af hendes sjals mønstre.

onsdag, marts 19, 2008


Nu starter Web-strik KAL. Jeg har meldt dig på 2 af dem. Super Karla Poncho fra Karen Noe og den svenske Halsduk. Her er så første mønster på den svenske Halsduk. Jeg har valgt at strikke det i en ren uld hvor der er 225 m på 50 g .

Det er ret spændende at strikke , for det er jo lige det med at forstå hvad det er der står

Ind i mellem kan jeg jo ikke lade være med at tænke på, at havde det stået på engelsk, havde det været meget nemmere, men det er en skøn udfordring.

Ellers ja så strikker jeg jo på Dem Fischer sin Fru. Jeg mangler stadig 14 pinde før den er færdig, og 14 pinde lyder ikke af så meget, men det er det, for der er rigtig mange m på en pind.

mandag, marts 17, 2008



Så er clue 5 blevet færdig på min Mystery 2008. Det er meget svært at tage et billede af sjalet nu, men når jeg er færdig og har fået skyllet det op, så kan man bedre se mønsteret.

I dag har jeg syet sammen med Birthe. Vi har fået snakket en masse, og synålen har været flittigt i gang.

Og om meget snart starter Webstrik en ny KAL op, hvor jeg også skal være med, så arbejdsløs bliver jeg ikke lige med det sammen, og kede mig, det gør jeg slet ikke. Det er bare dejligt.

lørdag, marts 15, 2008



Så er mit SOS II færdig. Det er svært at få taget et billede så det kommer til sin ret. Men det er blevet rigtig godt, og det sidder rigtig pænt når man tager det på, og er dejligt let. Men det kan man ikke rigtig se på billedet, desværre.

Her til aften kommer så clue 5 på Mystery 2008, det glæder jeg mig til. Det er altid spændende når der kommer en ny del, som man ikke ved hvordan ser ud.

Her har solen skinnet i dag, og det har været det skønneste vejr, hvor jeg glæder mig til det bliver, så jeg kan komme ud og sidde på terrassen og få en masse godt varme, og mærke at jeg er kommet tættere på naturen og fuglene, det er noget som jeg nyder meget. Det er den gode tid vi går i møde. :-)

fredag, marts 14, 2008



Så har jeg fået strikket lidt mere på mit Dem Fischer sin Fru. Så nu mangler jeg kun sidste del, så er det færdig, men der er rigtig mange masker på, så det er svært at få taget et godt billede, og så tager det rigtig lang tid at strikke en pind. Men det gør ikke noget.

Jeg har mange smerter, og derfor er jeg glad for at kunne sidde lige så stille og bare strikke.

Men jeg har også meldt mig på 2 KAL på Westrik. Og dem glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg skal være med på Super Karla Poncho af Karen Noe , og så skal jeg være med på det svenske halstørklæde. Sjalet af Karen Noe, har jeg strikket, derfor melder jeg mit ikke til det. Ellers ja så havde jeg gjort det. Det er et spændende sjal at strikke.

torsdag, marts 13, 2008


Her kommer så clue 4 på Mysteryshawl #7 2008. Jeg kan rigtig godt lide det, men sjovt den effekt det giver at tråden ligger neden under, man kan godt fornemme den selv om det ikke er den tyndeste tråd jeg strikker den i :-)
I dag regner det, jeg har mange smerter, men jeg vil tage mig en kop kaffe, og hygge mig med at sidde og strikke på Dem Fischer sin Fru. Og ellers ja så syr jeg også på mit sengetæppe.
Jeg er lige blevet færdig med et klodstæppe, det kan man se her

søndag, marts 09, 2008

I går havde jeg besøg af min mor, Lise, Mads og Mathies.

Mads sad ved computerne hele dage, han havde det bare så

dejligt. Godt jeg har en børne-computer stående, for han er

blevet rigtig god til at hygge sig med spil på nette, så som Pyrus,

Pixiline og Robin Hood, men jeg er jo ikke lige så nervøs når det

ikke er den computer jeg bruger.


Jeg fik strikket noget, så nu er clue 8 færdig på SOS II. I næste uge kommer sidste clue, så bliver det også færdig. Godt jeg har flere jeg strikker på.

fredag, marts 07, 2008





Så er jeg færdig med mit Springshawlsurprice = SSS. Ind i mellem har jeg været meget i tvivl om jeg kunne lide det, og jeg kunne måske godt have tænkt mig en anden afslutning, men det er jo en del at det, at man kan se at andre tænker anderledes end en selv.



Men nu hvor jeg er færdig med det og har fået det skyllet op, og spændt ud, synes jeg det er blevet rigtig godt, og er glad for at jeg endnu en gang har fulgt med, for det har været det hele værd. Billedet her er ikke så godt, jeg har ind i mellem problemer me dat få taget et billede af så store sjaler, når de ligger ned.


Nu har jeg så et par sjaler mere som jeg strikker i KAL, og det er jeg glad for. Er jeg ikke med på en KAL får jeg lige som et hul i maven, eller et tomrum, jeg nyder at kunne glæde mig til at næste del kommer på et sjal. Tak til alle dem der gør det store arbejde, og her tak til LUL

mandag, marts 03, 2008



I går var jeg på OLG hos Søren. Men i dag har jeg siddet og strikket på Mystery #7 2008, og er nu færdig med clue 3, så jeg vil sætte mig og sy lidt på mit sengetæppe, så kan jeg strikke i aften.

Vejret er trist og koldt i dag, men jeg sidder godt inde i varmen, og det er jeg glad for.

I aften må jeg så i gang med at strikke på Strømper til Søren igen, han skal jo have nogle flere par, og jeg hygger mig også med at strikke dem, nu hvor jeg er kommet i gang med at strikke strømper igen.

lørdag, marts 01, 2008




Så har jeg fået strikket clue 7 på mit SOS II. Så nu vil jeg gå i gang med mit Dem Ficher sin Fru , for der er også kommet næste del, som er clue 6. Øh mon jeg nu husker rigtigt, nå jeg strikker i den rigtige rækkefølge og det er jo det jeg skal. Men det kniber somme tider med at huske hvad for en del, det er jeg strikker.


Og så kom posten i går med en pakke til mig . Skønt skønt skønt. Jeg har jo Knit picks, men nu har jeg så bestilt dem i træ, og jeg bestilte strømpepinde med, for de er 15 cm, lige mig.




Jeg er jo ved at strikke strømper til Søren, så jeg har taget dem i brug med det samme, og hvor er de bare skønne at strikke med. Når jeg strikker med metalpinde, får jeg smerter i mine led, men det er ikke lige så slemt når jeg strikker med træpinde, og det er bare så godt. Og så er der 6 pinde til et sæt, ja mon ikke man kan fornemme min begejstring for dem.

Om jeg får strikket så meget i dag ved jeg ikke, jeg får børnebørn hjem om lidt, så skal vi jo hygge os. Men lidt på en strømpe kan det vel blive til.