onsdag, september 22, 2010



Så er jeg blevet færdig med mit sæt. Nederdel og en kort jakke/top. Jeg var lidt spændt på den, men den er blevet som jeg vil have den. Det var så lidt svært at få et billede, så man kunne se nederdelen rigtig, men det lykkedes da.
Det er strikket i Easy Care fra Mayflower, som Søren forhandler, selv om man ikke kan se den på hans hjemmeside. Men er der noget som man ikke kan se, så er man altid velkomme til at spørge.


Strømperne de er også blevet færdig. Så hvad skal jeg nu have på mine pinde hm.... jeg tror, at det bliver en kjole igen, for dem er jeg rigtig glad for at have på, de varmer så godt, og jeg nyder at strikke dem.

lørdag, september 18, 2010



Solen skinner i dag, men hvor det da blæser.Jeg er lige ved at være i en mærkelig situation, for jeg er færdig med mit snakke strikketøj, så jeg skal lige finde ud af hvad jeg nu skal bruge til det. Men en strømpe kan man da altid strikke, der er nok til at aftage dem. Jeg er begyndt på et par i noget spændende garn ..... ja og dyrt hi hiii

torsdag, september 16, 2010



Desværre er det efteråret vi går i møde, jeg elsker sommeren og dens varme. Men sådan er det, og der er jo også mange skønne ting ved at det bliver mørkere og det rusker uden for. Man tænder lys og hygger sig med sit håndarbejde og en god bog.
Jeg har ået en vest færdig, som det nu er ved at være tid til at tage i brug. Vesten er strikket i 1 trådet Gästrik fra Järbo. Så den er dejlig let og samtidig varm.

onsdag, september 15, 2010


Her skinner solen i dag, ja så længe det varer,for de har jo lovet regn og blæst, men lige nu er det skønt at se ud på.
Her kommer et billede af min nederdel,som jeg lige er blevet færdig med. Nu skal jeg bare have strikket en lille kortærmet jakke/top til den. Jeg strikker det i Easy care fra Mayflower. En garn som jeg er blevet rigtig glad for.

lørdag, september 11, 2010


Så har jeg fået strikket en hue mere. Den er strikke i Øko - Uld, og mønster + garn kan købes hos Strikogsy
Ellers ja så strikker jeg på en nederdel, og denne gang kommer der mere om den her på siden. Den sidste jeg lavede, kan jeg ikke fortælle så meget om lige nu, men det kommer på et andet tidspunkt ;-)

fredag, september 03, 2010


Endnu en hue har set dagens lys hos mig ;-)
Den er strikket i Mellanraggi, mønster + garn kan købes hos Strikogsy
Ellers ja så har jeg også strikket en trøje for snart længe siden. Den er i Håndarbejdsbladet- i tråd med tiden denne gang. Den har jeg strikket i Alpakka fra Mayflower.