tirsdag, oktober 30, 2007



Ja så har jeg strikket clue 5 på mit chrysopolis sjal. Jeg strikker det i Lucca extra fino, og det bliver både lækkert og varmt.

Ellers ja så knipler jeg jo også, men som man kan se får jeg da lavet lidt andet også.

Her skinner solen i dag, og det er et dejligt vejr.Men jeg tror at det er koldt, så jeg er glad for at jeg kan holde mig inde i varmen, jeg bliver jo hurtigt kold hvis jeg skal ud. Nå nu får jeg jo snart et varmt sjal at tage op, måske kan jeg også finde et enkelt i skabet ;-)

mandag, oktober 29, 2007


Som man kan se på min blog, så bliver der strikket meget sjaler i øjeblikket. Men lidt andet får jeg da lavet. Jeg har lige strikket denne poncho, den er godt nok strikket på tykke pinde, ikke noget jeg er helt vild med, men somme tider så gør man jo noget som man ellers ikke ville gøre ;-)
I dag er hele dagen til gengæld gået med at kniple på sølvblonden, samtidig med at jeg har haft besøg af min syveninde Birthe, så mundtøjet er blevet smurt.

lørdag, oktober 27, 2007



Så har jeg strikket clue 4 på secret og the stole. Måske er det ikke så spændende lige nu, men sådan er det jo, der er også altid noget som er lidt mere kedeligt at strikke, men jeg er sikker på at når det bliver spænde ud, så er jeg godt tilfreds med det.

Ellers så knipler jeg en masse. Jeg er nu så langt at jeg kun mangler at kniple godt 16 m, så det går da den rigtige vej :-)

I morgen regner jeg med at begge mine piger kommer hjem en tur, så vi skal hygge os. Jeg regner ikke med at der kommer nogle børnebørn med, helt underligt, men jeg er sikker på at vi vil få en rigtig dejlig dag.

torsdag, oktober 25, 2007



Ja så har jeg strikket 4 clue på Chrysopolis

Jeg er rigtig glad for at jeg er med i denne runde, men jeg nyder også det at der kommer en ny del hver uge og man ikke helt ved hvordan det kommer til at se ud. Dette bliver rigtig flot når det bliver skyllet op, og spændt ud.

Men ellers ja så knipler jeg så snart jeg har et ledig øjeblik, for jeg mangler stadig at kniple 18 m :-) på en sølvblonde.

mandag, oktober 22, 2007



Så er Simone taget hjem fra ferie, og det er tid jeg skal i omdrejninger. Jeg har fået strikket 3. del af Secret of the Stole, men jeg glemte at tage et billede af det, da jeg havde strikket det ½ af den sidste pind, men lidt kan man da se af det.

Ellers så bruger jeg meget af min tid på at kniple i øjeblikket. Jeg har fået bestilling på en sølvblonde og jeg skal kniple 20 m, så jeg behøver ikke kede mig de første mange dage, hvordan man så gør det.

OOOOOOOOOg jeg er også ved at strikke en poncho, det varer ikke så længe før den er færdig. ;-))

søndag, oktober 14, 2007



Så har jeg fået strikket clue 3 på mit Chrysopolis sjal. Jeg synes at det ser godt ud, og glæder mig allerede til næste clue.

Men jeg får feriegæst i dag, så det kan godt være at der går lidt tid inde jeg får strikket mere.

Jeg skal jo også snart i gang med min sølvblonde håber jeg, mangler stadig arbejdstegningen, men den må vel komme, så jeg kan komme i gang. Jeg skal jo kniple 20 m så det vil jo tage et par dage.

Og så skal jeg lige strikket et sjal mere som skal være færdig først i december, så ikke noget med at kede sig her.

Men først står den på hygge den næste uge sammen med Simone.

fredag, oktober 12, 2007



Clue 2 er kommet til secret of the stole, og jeg har siddet og hygget mig med at strikke det i dag.

Jeg skal i gang med at kniple en sølvblonde, men jeg mangler stadig en arbejdstegning, så jeg kunne lige så godt strikke på dette i dag.

Jeg har ikke spændt det ud på noget måde, men jeg synes godt jeg kan lide hvad jeg ser.

tirsdag, oktober 09, 2007


Så har jeg strikket 2. del af Chrysopolis. Jeg synes det tegnet til at blive rigtig pænt. Det er ikke spændt ud på nogen måde, bare lagt på gulvet og taget et billede, så jeg er sikker på at det bliver rigtig godt.

søndag, oktober 07, 2007


Min bolero er færdig.
Jeg havde den på i går da jeg skulle til strikkefestival ;-)
Det blev en dejlig dag i skønne omgivelser, og jeg fik snakket med en masse mennekser, men langt fra alle ......... desværre, men der er da et par stykker mere som jeg har fået sat ansigt på som man siger.
I dag skal jeg på OLG hvor Søren har strikkecafe.

fredag, oktober 05, 2007



For en uge siden skete der det at jeg kom til at melde mig til Secret of the stole. Ja jeg har en svaghed for at være med på KAL og især når jeg ikke ved hvordan det kommer til at se du.

I dag er første del kommet og jeg er lige blevet færdig med at strikke det. Man kan ikke se mønsteret så tydligt, for jeg strikker med tyndt garn på domino pinde, det er så behagelig at sidde med, men jeg synes godt om det jeg har set indtil nu. Men det er svært at lægge id så man ser det tydeligt, så skulle jeg have strikket det over på en rundpind, måske gør jeg det næste gang.

Jeg har valgt at sætte en lille fin perle i, men det er lidt svært at se på billedet.

onsdag, oktober 03, 2007



Så har jeg fået strikket 1. del af Secret of Chrysopolis og jeg glæder mig til næste del kommer på fredag.

Ellers ja så er jeg jo i gang med at kniple en engel, og så syr jeg også på et sengetæppe. Så det er ikke fordi jeg keder mig.

Her skinner solen og det er bare så dejligt. Jeg håber at jeg må få en rigtig god dag. Jeg skal nok på skolen og hente mit barnebarn, for lillebror er syg, så jeg må af sted. Men det er jo ikke noget som tager hele dagen. Jeg er så heldig at jeg kun har ca. 5 minutter hen til skolen i min kørestol :-)