mandag, november 12, 2007




Så har jeg strikket clue 7 på mit Chrysopolis. På fredag kommer clue 8 og så kan jeg blive helt færdig med det. Det bliver dejligt her i den kolde tid, for jeg har strikket det i Lucca extra fino, og det er bare så dejlig varmt, også at sidde og strikke på.


Nu vil jeg så strikke clue 6 på Secret of the stole.


Og ellers så har jeg låne en skøn skøn bog på biblioteket, som jeg overvejer om jeg skal bestille. Bogen hedder Knits from a Painter'sPalette. Jeg må simpelthen eje den bog en dag . Billedet er ikke så godt, men bogen den er bare godt.


lørdag, november 10, 2007


Her kommer så clue 3 af mit Mystic waters.
Jeg synes det er spændende at strikke, og glæder jeg til næste clue.
Jeg får kniplet en masse, så nu er jeg halvvejs på min blonde, 10 m HURRA det er en god fornemmelse nu kan jeg begynde at tælle nedaf, ja det har jeg jo kunnet hele tiden men det føles rart.

tirsdag, november 06, 2007


Så har jeg strikket clue 6 på chrysopolis. Jeg er helt sikker på at det er et sjal/stola som jeg vil blive meget glad for. På fredag kommer næste del, men i morgen kommer der clue 3 på Mystic Water, så det bliver spændende hvad der sker der.
Og ellers så knipler jeg så meget som jeg kan komme til. Jeg vil meget gerne nå de 10 m i denne uge, og jeg tror at jeg når det. :-))

søndag, november 04, 2007



Jeg sidder her en søndag morgen. Solen skinner og det ser så fint ud uden for. Bladene på træerne er så flotte gyldne, det er så smukt.

Jeg har strikket clue 5 på Secret og the stole, og i dag skal jeg på OLG til strikke cafe hos strikogsy men jeg har da også fået kniplet noget er nu oppe på 7,5 m så nu mangler jeg kun 12,5 m

fredag, november 02, 2007



Jeg bruger jo en del af min dag i øjeblikket på at kniple. Og så er jeg med i flere KAL, noget jeg ikke plejer ..... altså at have flere ting i gang samtidig.

Meeeeeeen da jeg var færdig med at strikke på de 2 sjaler jeg har gang i, og der var et par dage til næste del kom, ja så tænkte jeg at jeg kunne da lige starte på Mystic Waters også. Så nu har jeg strikker clue 1 og 2 på det og glæder mig til næste onsdag hvor clue 3 kommer.

Nu er der komme en del mere til de 2 andre sjaler i dag, så jeg har lidt at strikke på igen. ;-)

tirsdag, oktober 30, 2007



Ja så har jeg strikket clue 5 på mit chrysopolis sjal. Jeg strikker det i Lucca extra fino, og det bliver både lækkert og varmt.

Ellers ja så knipler jeg jo også, men som man kan se får jeg da lavet lidt andet også.

Her skinner solen i dag, og det er et dejligt vejr.Men jeg tror at det er koldt, så jeg er glad for at jeg kan holde mig inde i varmen, jeg bliver jo hurtigt kold hvis jeg skal ud. Nå nu får jeg jo snart et varmt sjal at tage op, måske kan jeg også finde et enkelt i skabet ;-)

mandag, oktober 29, 2007


Som man kan se på min blog, så bliver der strikket meget sjaler i øjeblikket. Men lidt andet får jeg da lavet. Jeg har lige strikket denne poncho, den er godt nok strikket på tykke pinde, ikke noget jeg er helt vild med, men somme tider så gør man jo noget som man ellers ikke ville gøre ;-)
I dag er hele dagen til gengæld gået med at kniple på sølvblonden, samtidig med at jeg har haft besøg af min syveninde Birthe, så mundtøjet er blevet smurt.

lørdag, oktober 27, 2007



Så har jeg strikket clue 4 på secret og the stole. Måske er det ikke så spændende lige nu, men sådan er det jo, der er også altid noget som er lidt mere kedeligt at strikke, men jeg er sikker på at når det bliver spænde ud, så er jeg godt tilfreds med det.

Ellers så knipler jeg en masse. Jeg er nu så langt at jeg kun mangler at kniple godt 16 m, så det går da den rigtige vej :-)

I morgen regner jeg med at begge mine piger kommer hjem en tur, så vi skal hygge os. Jeg regner ikke med at der kommer nogle børnebørn med, helt underligt, men jeg er sikker på at vi vil få en rigtig dejlig dag.

torsdag, oktober 25, 2007



Ja så har jeg strikket 4 clue på Chrysopolis

Jeg er rigtig glad for at jeg er med i denne runde, men jeg nyder også det at der kommer en ny del hver uge og man ikke helt ved hvordan det kommer til at se ud. Dette bliver rigtig flot når det bliver skyllet op, og spændt ud.

Men ellers ja så knipler jeg så snart jeg har et ledig øjeblik, for jeg mangler stadig at kniple 18 m :-) på en sølvblonde.

mandag, oktober 22, 2007



Så er Simone taget hjem fra ferie, og det er tid jeg skal i omdrejninger. Jeg har fået strikket 3. del af Secret of the Stole, men jeg glemte at tage et billede af det, da jeg havde strikket det ½ af den sidste pind, men lidt kan man da se af det.

Ellers så bruger jeg meget af min tid på at kniple i øjeblikket. Jeg har fået bestilling på en sølvblonde og jeg skal kniple 20 m, så jeg behøver ikke kede mig de første mange dage, hvordan man så gør det.

OOOOOOOOOg jeg er også ved at strikke en poncho, det varer ikke så længe før den er færdig. ;-))

søndag, oktober 14, 2007



Så har jeg fået strikket clue 3 på mit Chrysopolis sjal. Jeg synes at det ser godt ud, og glæder mig allerede til næste clue.

Men jeg får feriegæst i dag, så det kan godt være at der går lidt tid inde jeg får strikket mere.

Jeg skal jo også snart i gang med min sølvblonde håber jeg, mangler stadig arbejdstegningen, men den må vel komme, så jeg kan komme i gang. Jeg skal jo kniple 20 m så det vil jo tage et par dage.

Og så skal jeg lige strikket et sjal mere som skal være færdig først i december, så ikke noget med at kede sig her.

Men først står den på hygge den næste uge sammen med Simone.

fredag, oktober 12, 2007



Clue 2 er kommet til secret of the stole, og jeg har siddet og hygget mig med at strikke det i dag.

Jeg skal i gang med at kniple en sølvblonde, men jeg mangler stadig en arbejdstegning, så jeg kunne lige så godt strikke på dette i dag.

Jeg har ikke spændt det ud på noget måde, men jeg synes godt jeg kan lide hvad jeg ser.

tirsdag, oktober 09, 2007


Så har jeg strikket 2. del af Chrysopolis. Jeg synes det tegnet til at blive rigtig pænt. Det er ikke spændt ud på nogen måde, bare lagt på gulvet og taget et billede, så jeg er sikker på at det bliver rigtig godt.

søndag, oktober 07, 2007


Min bolero er færdig.
Jeg havde den på i går da jeg skulle til strikkefestival ;-)
Det blev en dejlig dag i skønne omgivelser, og jeg fik snakket med en masse mennekser, men langt fra alle ......... desværre, men der er da et par stykker mere som jeg har fået sat ansigt på som man siger.
I dag skal jeg på OLG hvor Søren har strikkecafe.

fredag, oktober 05, 2007



For en uge siden skete der det at jeg kom til at melde mig til Secret of the stole. Ja jeg har en svaghed for at være med på KAL og især når jeg ikke ved hvordan det kommer til at se du.

I dag er første del kommet og jeg er lige blevet færdig med at strikke det. Man kan ikke se mønsteret så tydligt, for jeg strikker med tyndt garn på domino pinde, det er så behagelig at sidde med, men jeg synes godt om det jeg har set indtil nu. Men det er svært at lægge id så man ser det tydeligt, så skulle jeg have strikket det over på en rundpind, måske gør jeg det næste gang.

Jeg har valgt at sætte en lille fin perle i, men det er lidt svært at se på billedet.

onsdag, oktober 03, 2007



Så har jeg fået strikket 1. del af Secret of Chrysopolis og jeg glæder mig til næste del kommer på fredag.

Ellers ja så er jeg jo i gang med at kniple en engel, og så syr jeg også på et sengetæppe. Så det er ikke fordi jeg keder mig.

Her skinner solen og det er bare så dejligt. Jeg håber at jeg må få en rigtig god dag. Jeg skal nok på skolen og hente mit barnebarn, for lillebror er syg, så jeg må af sted. Men det er jo ikke noget som tager hele dagen. Jeg er så heldig at jeg kun har ca. 5 minutter hen til skolen i min kørestol :-)

fredag, september 28, 2007



Ja så er jeg klar til at strikke
secret-of-chrysopolis. Her er hvad jeg skal bruge for at komme i gang. ;-)

Og så har jeg ikke fået svaret på de 7 ting om min selv, men her kommer de.

1. Jeg er gift med Søren og har 38 års bryllupsdag om 1½ måned

2. Jeg har 2 dejlige piger

3. Jeg har 4 guldklumper , 2 piger og 2 drenge, som gør at uanset hvordan jeg har det så kæmper jeg videre.

4. Jeg laver rigtig meget håndarbejde, har altid noget lige ved hånden som jeg er i gang med. Det er min smertestilleden medicin :-)

5. Jeg holder meget af hver dag at komme ud af sengen, kunne høre fuglene synge og se naturen som den er på alle årstiden.

6. Jeg holder mest af sommeren.

7. Jeg sidder i kørestol, men trods mange smerter nyder jeg hver eneste dag.

8. Der kommer snart en fortsættese på mit secret-of-chrysopolis

onsdag, september 26, 2007


Posten kom med dette skønne garn i dag. Det er moskusuld, og nu kan jeg strikke et sjal til mig selv, det bliver bare så skønt. Samtidig var der chokolade med til mig, og den skønneste broche af sælskind, som jeg glæder mig så meget til at skulle have på. Hvor føler jeg mig bare heldig.

Så har jeg fået en nominering af Helle Jeg takker mange gange for den Helle.

Og så skal jeg jo nominerer 5 og hvor er det bare svært, for der er jo så mange skønne quinder som har en blog som jeg nyder at læse og hvem skal jeg vælge.

Men jeg vil vælge Jette fordi Jette er sådan en dejlig pige, som laver så mange skønne ting som jeg ikke kan lade være med at beundre. Samtidig har Jette sådan et dejligt smittende humør, og det skal du have tak for Jette.

Gitte har en blog som jeg tit tager en tur forbi, jeg synes der er mange spændende ting på hendes blog, som jeg kan få inspiration af.

Dorte har en blog som jeg ofte kommer på. Jeg mødte første gang denne blog, da jeg så at den hed det samme som min hjemmeside, men så opdagede jeg at det var Dorte som jeg har mødt i flere grupper, og håber en dag at møde live.

Mette har en blog hvor min vej ofter falder forbi for at se hvad hun nu har gang i. Jeg holder af at blive inspireret at forskellige ting som andre laver, og det bliver jeg på denne blog.

Ruth Er den sidste som kommer med i denne omgang. Der er rigtig mange blogge hvor jeg er en flittig gæst, og det har været svært at vælge, men her er så de 5 jeg har valgt at. På Ruths blog kan jeg også få en masse inspiration og blive gald når jeg ser alle de spændende ting.

tirsdag, september 25, 2007



Ja jeg er begyndt at strikke min trøje/bolero, måske mest en bolero, for der kommer ikke noget knapper i, og den er ikke så lang.

Jeg er spændt på om den bliver som jeg gerne vil have den, men der kommer snart mere om den ;-)

søndag, september 23, 2007



Så er jeg blevet færdig med at strikke En kort en lang. Den var ikke så spændende at strikke, men jeg er meget glad for den.

Nu er jeg så gået i gang med at strikke en trøje/bolero. Jeg så en som jeg godt kunne tænke mig da jeg var på ferie på Als i ugen der lige er gået, så den er jeg ved at lave en kopi af. Det var min kusine der havde den på, det var en købe ting, men jeg vil prøve at lave sådan en til mig selv, så det kan være der kommer mere om den. ;-))

tirsdag, september 11, 2007



I dag er posten kommer med dette skønne garn til mig. Så nu kan jeg begynde at drømme/ tænke over hvad jeg skal strikke af det. Jeg er jo flittig med at strikke på min trøje "en kort en lang", der kommer snart billede af hvor langt jeg er kommet, men det er jo ikke så spændende at se på endnu :-), og slet ikke at strikke, men nu skal jeg snart begynde på forstykket, så håber jeg ikke det er lige så ensformigt.

søndag, september 09, 2007



Så er jeg færdig med Shetland Garden i moskusuld. Det er bare så lækker og let at have på. Og det har været en fornøjelse at strikke det. Jeg har det tit sådan at når jeg sidder og strikker sådan noget, så er det helt trist når jeg er færdig med det. Dette vil jeg komme til at savne ikke at skulle sidde med.

Nu er jeg gået i gang med en bluse " En kort en lang" og jeg må sande at det er den lange jeg er startet på, det er ikke så spændende at strikke som sjalet.

Lige nu træder jeg så lidt vande, for jeg skal jo i gang med et nyt sjal her sidst i september som jeg ikke lige ved hvordan kommer til at se ud, og sådan noget synes jeg er rigtig spændende. Men hvad skal jeg ellers strikke. Jeg elsker spændende mønstre, men ved ikke lige hvad jeg skal gribe til nu. Hvor mon jeg finder et spændende mønster i tyndt garn. ???

tirsdag, september 04, 2007



Så kan man se at jeg er kommet lidt længere med Shetland Garden i moskusuld. Der er mange masker, så det går langsomt med en række, men jeg ved ikke om det er det, der går langsomt, eller det bare er tiden der flyver af sted, når jeg siddet med det. Men jeg nyder at sidde med det, og glæder mig til det kommer af pindene, så man rigtig kan se det. Men det vil også blive lidt vemodig, for jeg nyder at sidde og strikke det.

søndag, september 02, 2007


I dag har jeg været på OLG hos strikogsy til strikkecafe. Det har været en god dag, og jeg har fået snakket med en masse mennesker og også strikket en del.
Som man kan se på billedet har jeg mit Mystery Stole 3 på, og jeg er meget glad for det. Det er godt som pynte tørklæde, men jeg har også strikket det i en meget tynd garn.

mandag, august 27, 2007



Her kommer så et billede mere af sjalet. Det skrider stille og roligt fremad, og jeg nyder at sidde og strikke det. Da man skal tælle hele tiden så er jeg gået i gang med en strømpe til Søren, for han siger at han mangler og det kan jeg jo ikke lade sidde på mig, så der bliver også strikket på livet løs på strømper og så quilter jeg videre på mit tæppe.

I dag skal vi så have gjort klar til vi skal have fibernet, det bliver meget spændende, der er mange ting er skal klares i den forbindelse, men jeg må holde hovedet koldt som man siger, så skal det nok gå ;-)

fredag, august 24, 2007



Her kommer der så et billede af min domino bluse. Jeg kunne godt have tænkt mig at billedet var blevet lidt tydligere, men blusen er jeg rigtig glad for. Jeg har strikket perler ind i forstykket og i hals og ærmekanter, men det kan man ikke så godt se på billedet.

Nu strikker jeg så videre på sjalet, som bare er så skønt at strikke. ;-)

torsdag, august 23, 2007



Så langt er jeg kommet på sjalet :-)

I går havde jeg besøg af en god veninde som fik det ene af de MS3 som jeg har strikket. Vi hyggede os med kaffe og strikketøj, det var bare så dejligt. Der ligger billede af det andet på min hjemmeside.

Men nu er jeg lige ved at være færdig med min bluse i domino, den skal gerne blive færdig i dag, for ellers er sommeren jo slut inden at jeg kan få den på. Og så kan jeg hygge mig med at strikke på sjalet, det er så skønt at strikke i det garn.

tirsdag, august 21, 2007



Se lige her hvad jeg er begyndt at strikke.

Et sjal "Shetland Garden", ja det har jeg strikket før, men denne gang skal jeg strikke det i moskusuld. Jeg siger jer, det er bare så lækkert. Jeg tror aldrig jeg har prøvet at strikke i så lækker en garn før. Jeg har siddet og hygget mig med det hele dage. Og jeg må da ind og strikke videre i aften ;-)

mandag, august 20, 2007



Ja det er jo ved at være lidt siden at jeg har haft fødselsdag. Men da jeg stadig mangler en gave i min fødselsdagsgruppe har jeg ikke haft langt billede ud af gaverne, men nu synes jeg det er ved at være på tiden så her kommer der et billede af hvad jeg har fået. Mon ikke snart den sidste pakke kommer !!!!!!

Jeg synes jeg har været meget heldig, for jeg har fået en masse dejligt garn, perler som jeg godt kan lide at strikke i. Maskemarkøer, som man næsten ikke kan se her på billedet, og nogle skønne stoffer som jeg glæder mig rigtig meget til at jeg skal sy af. Det er nogle dejligt gaver som jeg glæder mig til at tage i brug. Og jeg må da også tilstå at de perler jeg har fået af Pernille, dem er jeg i fuld gang med at bruge, men da jeg fik en pose perler mere i en anden farve den anden dag, ja så lagde jeg dem ved for at man kan se jeg har fået perler. Men dem fra Pernille, ja dem bruger jeg flittigt af nu, jeg kunne ikke vente mere. :-)

søndag, august 19, 2007




Så er mit Mystery Stole 3 færdig. Jeg synes det var rigtig spændende at strikke, og det sidder rigtig fint når man tager det på.


Nu skal jeg lige have strikket det andet færdig som jeg strikker, men jeg mangler kun clue 7 på det, så det regner med at færdig i løbet af nogle dage.



I går var jeg i Fredensborg, og i dag kommer de her en tur, for Simone skal ud og spille rollespil, og det er her i nærheden, så de kommer hjem og vi kan få snakket lidt mere, det er jo dejligt, for de har været 3 uger i Thailand, så der er jo nok at snakke om.


Jeg lægger lidt flere billeder ind af mit sjal i mit webshots album.

fredag, august 17, 2007



I mandags var jeg på messe sammen med Søren.

Ellers har jeg brugt en masse tid med at sy/quilte på mit tæppe og strikke på min domino bluse. Men nu har jeg fået sidste del af MS3, så nu starter jeg med at lave det færdig.

Og så har jeg fået Knits Picks som man kan se, det er strikogsy der også forhandler dem. Jeg har ikke prøvet dem endnu, men jeg glæder mig til det. De virker ret lette i det. Pindene ligger ikke på hjemmesiden endnu, men de er i forretningen. ;-)

søndag, august 12, 2007


I dag har jeg haft besøg af 2 af mine børnebørn.
Mads der er 6 år har lært at strikke, og jeg kan jo som mormor slet ikke stå for det. Det er så dejligt at se nogle fra den næste generation også kan bruge sine hænder, men han har jo også altid været vant til at se sin mormor med strikkepinde eller en synål i hænderne.




Så har jeg stikket clue 6 på det næste af mine MS3, så nu glæder jeg mig til clue 7 kommer.

Men nu strikker jeg videre på domino hvor jeg er godt i gang med forstykket.

lørdag, august 11, 2007



Ja så er clue 6 kommet og jeg sad og hyggede mig med at strikke den i går. Jeg strikker jo 2 af slagsen, så jeg vil nok strikke lidt på den anden i dag, det er jo ikke så meget der kommer ad gangen, så det tager ikke så lang tid. Men nu er jeg spændt på om der kommer noget andet på clue 7. Det skulle lidt flere perler ind på den sidste række det synes jeg var dejligt, for det kan jeg godt lide.

Ellers så er jeg begyndt på forstykket på min domino bluse.

mandag, august 06, 2007



Sikke et skønt vejr vi har haft i dag :-)

Jeg har siddet det meste af dagen i dag på terrassen og strikket på min domino bluse. Jeg har længe overvejet at strikke den, men nu skulle det være.

I aften vil jeg sidde og sy på mit tæppe. I morgen kommer Birthe en tur, så da skal der også sys og snakkes og det vare ikke ret længe før jeg er færdig med toppen.

søndag, august 05, 2007

Så har jeg fået strikket clue 5 på mit MS3. Jeg synes det er spændende at jeg ikke kan se hvordan det bliver. Man kan godt nok ikke så godt se det, men havde jeg flyttet det over på en rundpind ville det have været nemmere.

Jeg har været på strikkecafe på OLG i dag. Det var hos strikogsy, og jeg har igen i dag hilst på gamle kunder fra den gang jeg havde forretning i Vig, og det er jo nu 12 år siden at jeg blev syg. Så det har været en dejlig dag, selv om jeg har siddeet inde i det fine vejr.

fredag, august 03, 2007

Så har jeg fået strikket en bluse mere. Der er et lille mønster foran, det kan man desværre ikke så godt se på billedet, men den passer mig fint når jeg får den på :-)



I går var vi i Odense Zoo, det var en god tur. Lise, Mads og Mathies var med og vi havde en rigtig god dag. Solen skinnede, vi var bare så heldige med vejret, men det aller bedste for Mathies var deres trækvogne, for den kunne han lege bil i, som man kan se han gør medens vi andre spiser. Mads måtte dig også lige prøve det en gang.




lørdag, juli 28, 2007


Så har jeg strikket den 2. af mine MS3, så nu er jeg klar til der kommet en ny clue om en ugen. :-) Jeg har ikke spændt det ud, men når det bliver færdig kommer mønsteret meget mere til din ret når det er gjort.
Eller så får jeg syet en masse på mit tæppe og så er jeg blevet færdig med en RR runde i EQ6. Jeg har været med i 3 runder på en gang, og det har været rigtig spændende, men nu vare det nok lidt før der starter nogle nye op igen. Men det er spændende og lærerigt.

onsdag, juli 25, 2007



I dag har jeg været en tur ovre og besøge min datter og børnebørn.

Jeg har strikket hele dagen dog ikke på MS3 som man kan se her, men på en bluse som jeg nu er gået i gang med. Det er så godt lige at have strikketøjet i tasken når jeg skal nogle steder.

Ellers så syr jeg flittigt på mit tæppe.

mandag, juli 23, 2007



Så har Søren været hjemme så han kunne tage et billede af mig med blusen på. Så sådan ser den ud.

I går strikkede jeg hele dagen på mit MS3, jeg strikker 2 af slagsen, og på det ene af dem har jeg nu strikket clue 4 , om et par dage strikker jeg så det andet. Men nu skal jeg lige sy lidt på mit tæppe og strikker på en bluse som jeg nu er startet på. Ja sikke mange strikketøjer jeg har i gang for tiden, det er jeg ikke vant til. ;-)

fredag, juli 20, 2007


Så er jeg blevet færdig med min Rib Rab bluse.
Den ser ikke ud af noget når den ligger her, men måske kan jeg få Søren til at tage et billede af den en dag hvor jeg har den på, han er ikke hjemme i disse dage. Men den sidder rigtig godt på mig, så den vil jeg blive glad for. Lige nu summer det i hovedet på mig, hvad skal jeg nu strikke, for jeg kan jo ikke nøjet med at have mit MS3, men det varer nok ikke så længe før jeg finder noget ;-)

Solen skinner i dag og det er dejligt, så jeg vil sætte mig på terrasse og nyde det. Jeg tager noget garn med, så ser vi hvad der kommer ud af det. :-)

torsdag, juli 19, 2007



Så har jeg fået strikket clue 3. Jeg synes det er hyggetligt at sidde og strikke.

I dag er Simone taget hjem, hun har været her i en uge, så jeg er det man klader godt gammeldags træt. Det har været hyggeligt at have feriebarn, men nu trænger jeg til at samle nogle kræfter igen.

onsdag, juli 11, 2007



Så har jeg fået strikket Clue 2. Det er hyggeligt at strikket, og jeg synes det tegner til at blive et flot sjal. ..... Ved jo ikke hvordan det færdige resultat bliver før jeg har fået sidstes del af mønsteret. Det er helt underligt at jeg har flere strikketøjer i gang, men fra i morgen har jeg feriebarn i 1 uge, så det er ikke sikker at der bliver strikket så meget.

torsdag, juli 05, 2007


Medens jeg venter på at clue 2 skal kommet til mit MS3 er jeg gået i gang med at strikke rib rab. Jeg synes det er en af dem der er spændende at strikke, men jeg når også at få syet noget på mit tæppe.

tirsdag, juli 03, 2007



Så er jeg begyndt at strikke mit MS3. Jeg glæder mig rigtig meget til at Club 2 kommer på fredag. Men jeg har da også fået syet en masse på et nyt tæppe og så er jeg gået i gang med at strikke rib rab :-) Jo jo jeg har gang i 2 strikketøjer, jeg kan da ikke sidde i flere dage og ikke have noget at strikke på, selv om Søren gerne ser at jeg snart får strikket nogle strømper til ham igen. Men jeg må lige strikke denne bluse, tænk hvis det skulle gå hen og blive meget var, så vil jeg da gerne have den.

søndag, juli 01, 2007



Ja så har jeg fået strikket en bluse igen.Den har været spændende at strikke. Nu har jeg så slået op til en ny bluse, jeg har fået noget bomuldsgarn som jeg lige kunne tænke mig at strikke af, så derfor ;-)

Men jeg skal også i gang med mit MS3, jeg havde tænkt om jeg skulle starte i aften, eller i morgen, nu må jeg lige se hvad det bliver til. Jeg har valgt at strikke det i Merinould, for den har jeg strikket flere sjaler i, så den kender jeg så godt, hvordan den er at strikke med, og hvordan den arter sig, så den har jeg valgt at tage. De perler jeg havde tænkt at bruge er ikke så gode alligevel men jeg har fundet nogle andre så jeg er klar til at starte og mønsteret har jeg jo fået ;-)