torsdag, december 23, 2010



Så er det ved at være jul. Sneen vælter ned, og jeg er glad for at jeg kan sidde godt inde i varmen med mit håndarbejde. I dag kom posten med en bog, som giver mig mange fristelser til hvad jeg skal lave i det nye år. Jeg har endnu ikke fået kigget hele bogen igennem, men det vil jeg glæde mig til at gøre. Og så kan jeg drømme om hvad jeg nu skal strikke, og hvilke farver jeg skal vælge, der er flere ting som frister mig.



En af de ting jeg godt kan lide er, at de opskrifter der er, er ret forskellige. Bogen har jeg købt hos Akacia

onsdag, december 22, 2010



Det er koldt, og jeg er ikke så glad for at skulle ud i den kulde. Men den anden dag var jeg alligevel ude, og jeg blev enig med mig selv om, at nu skulle jeg strikke mig et par vanter. Jeg har strikket den på samme måde som strømperne ---- på rundpind, så begge blev færdig samtidig. Overvejer om der skal strikkes nogle flere par.

Strømperne til Søren er blevet færdig.

lørdag, december 18, 2010



Jeg er begyndt på min kjole, men det går desværre ikke så hurtigt. Nå måske er det min egen skyld, for jeg sidder jo også med andre ting som jeg har lovet at lave.

I går fredag var jeg i SFO-en hvor der var juleafslutning, og det var rigtig hyggeligt, men desværre havde jeg glemt mit kamera. Medens jeg sad der, så kom et af mine børnebørn hen til mig, og sagde " jamen mormor, strikker du ikke" og nej det gjorde jeg ikke, men det lå da i min taske :-) Jeg havde lige startet på et par strømper, for det er jo så let at have med. Så jeg strikker altså også på et par strømper.

lørdag, december 11, 2010



Så er jeg blevet færdig med sjalet.
Nu vil jeg begynde at strikke en kjole, men det bliver nok en som vil tage lidt tid, for jeg har også nogle ting som skal strikkes, jeg ikke lige kan vise frem. Men kjolen, den kan jeg da fortælle om ;-)

mandag, december 06, 2010



Så har jeg fået Søren til at tage et billede af mig i det brune sæt. Det er godt varmt, og jeg er glad for det. Måske skulle jeg have strikket det en str. mindre, men så sker der jo ikke noget ved at spise lidt mere i julen ;-) Nå det gør jeg nu ikke.
Lace sjalet mangler der ikke så meget på, så kan jeg også afslutte det, og det er jo fint, for det er ikke lige så nemt at sidde med når man skal snakke, og ja det kan jeg jo ikke lade være med. Så jeg må se hvad jeg så kan finde på.

søndag, december 05, 2010


Ja hold da op hvor går det stærkt.
Strømperne er færdig. :-)


Jeg er færdig med min bluse, så nu kommer her snart et billede af nederdel og bluse. Jeg sidder med det på nu, men her er ingen hjemme, der lige kan tage et billede af mig.

Men så skulle jeg lige prøve at strikke 2 strømper på en gang, og det er da nemt og hurtigt. Det tror jeg godt at jeg kunne finde på at gøre en anden gang. Måske skulle jeg strikke nogle flere, jeg sidder godt her inde i varmen, men uden for sner det. Flot at se ud på.

torsdag, december 02, 2010



Så er vi gået ind i december måned, så jeg har været til klippe klister dag på skolen sammen med Matis. Vi hyggede os og havde en dejlig dag.
Matis går i 0B. Han er så dejlig, for han kan sidde og lave de fineste ting, og han har tålmodigheden til det. Samtidig glæder han sin mormor meget ved at være glad for at strikke. Ja vi kan rigtig hygge os sammen.