lørdag, januar 25, 2014

Kjole + strømper



Strikket et par strømper mere, de er i Opal ;-) Det er jo så nemt at have med, og fylder ikke så meget at sidde med, er i gang med en kjole, men nu er den ved at være lidt stor at sidde med. Til gengæld er det dejligt at sidde med et strikketøj der hviler i skøde, for jeg fryser så meget for tiden at det giver en god varme,samtidig med at man sidder og strikker.

torsdag, januar 23, 2014

Strik + servietholder



Den anden dag fik jeg mig en overraskelse. Mads havde lavet en servietholder i skolen, han kom hjem og gav mig den. Ja hvor heldig kan man bare være, jeg er så glad for den. Vi har altid servietter på bordet i køkkenet, og nu står den der, hvor jeg kan glæde mig over den hver dag.

Som man kan se er min sommerbluse blevet færdig. Det er nok lidt svært at se mønsteret i den, men der er forskellige mønster i, og den sidder som den skal. Desværre har jeg ikke lige prøvet den, hvor Søren var hjemme, så jeg kunne få et billede af den på. 
Strømper har jeg også strikket, og det er vist en god ting, for Søren kasserede 3 par i sidste uge, men jeg har heldigvis nogle af fylde op af. ;-)



tirsdag, januar 14, 2014

Snevejr og strik

Jeg er ved at strikke en sommerbluse i Daisy fra Mayflower.

Det skal jo nok blive sommer :-)

Men i går fik vi sne, og hvor blev drengene glade for det. 
Matis og en klassekammerat skyndte sig ud og lege, 
de havde jordbærkinder da de kom ind i varmen igen, 
for at hygge med kage og saftevand. 


fredag, januar 03, 2014

Kjoler og en trøje 2014 :-)

Jeg ved at det er længe siden at jeg har fået lagt noget af mit strik ind på min blog.
2013 har været et hårdt år på mange måder, men nu håber jeg at vi får et godt og fredfyldt 2014.

Jeg er blevet færdig med at strikke en kjole med skyggestrik. Den er strikket i Easy Care fra Mayflower. Det er det første jeg er blevet færdig med i det nye år. Jeg har strikket den i sort og en brunlig farve. Var ellers lidt nervøs for at strikke i den sorte farve, har lidt svært ved at se på den mørke farve, men det er gået. Og nu er den klar til at tage på. Mønsteret er mit eget ;-)
Så har jeg også strikket en trøje. Den er strikket i Mini Raggi  fra Järbo og Fame paljett fra Marks&Kattens + 1 garn fra Permin. Mit eget mønster. 
Og så er der blevet en kjole mere færdig. Den har jeg brugt lidt tid, men har ikke fået taget billede af den før nu. Den er også strikket i Mini Raggi fra Järbo og Fame fra Marks&Kattens. Også et af mine egne mønstre.
Jeg er glad for de strikkede kjoler, de hjælper mig med at holde varmen, og jeg er blevet noget kuldskær det sidste års tid.  
Ud over dette er der blevet strikket nogle strømper som er giver i julegave + nogle huer.