søndag, februar 28, 2010



I torsdags var jeg til fernisering på skolen.
I Mads klasse havde man arbejdet på et billede et
stykke tid, og nu var det tid til, at der skulle afsløres. Alle børnene i klassen havde lavet deres egne ting, og de havde skrevet en historie om hvad det var de havde tegnet, som de så læste op.


Ellers ja så strikker jeg på mit sjal. Det er jo ikke noget som man kan sige går hurtigt, men jeg kommer da et stykke hver dag på det. Glæder mig til det bliver færdig




tirsdag, februar 23, 2010


Efter en rigtig dejlig uge sammen med en af vores piger, hendes
mand, og børnebørn i det vestjyske er vi nu kommer hjem igen. Det har været koldt, men dejligt. Vi har slappet af.

Jeg er begyndt på et nyt strikketøj, ikke et af de hurtigste, men hvad gør det, jeg nyder at sidde og strikke det. Og garnet det har jeg hentet hos Søren en uld fra Järbo som har 600 m på 100 g. Ja lige en garn som jeg kan lide at strikke med. Jeg holder meget at af strikke med tynde garner.

onsdag, februar 10, 2010


Jeg har ikke så meget at vise frem for tiden. Og det er ikke fordi jeg sidder med hænderne i skødet, men jeg er kommet til at leverer det videre, jeg har strikket, hi hiii
Mit sjal det blev bare så dejligt, så sådan et må jeg bestemt selv eje. Så nu har jeg vundet garn op til et mere, bare i lidt andre farver. Garnet er 1 trådet uldgarn fra Järbo. Den er rigtig lækker at strikke i, og den har en løbelængde på 600 m på 100 g. Lige en garn for mig. Men her er den spæde begyndelse til et nyt sjal. Denne gang vil der komme lidt mere om sjalet når det er færdig. For det er til mig ;-)

Mit Panama sjal mangler lige at få strikket omkring 30 pinde så er det færdig. Når det har været spændt ud, er jeg sikker på at det bliver rigtig dejligt.

søndag, februar 07, 2010


I går havde jeg Lise og drengene hjemme. Vi hyggede os, og havde en rigtig dejlig dag. Lise fik sin kjole med hjem, men inden hun gik fik jeg lige et billede hvor hun havde den på. Den passer hende godt, og jeg fik af vide, at hun gerne ville aftage kjoler en anden gang, hvis det skulle være. Og man ved jo aldrig, jeg er da i gang med at strikke en kjole mere. Denne gang skal den være rød. Men den er jeg også lidt spændt på, ja altså om den bliver som jeg tænker i mit hoved, for det er igen en af dem der ikke er mønster på.
Lise, hun strikker til gengæld strømper for Søren for tiden, det er jo dejligt, så har jeg lidt tid til at prøve andre ting. Og hun er både god og hurtig til det. Så av av, det kan være at hendes far for brug for hende igen, når der skal strikkes til forretningen. Men jeg tror ikke hun har noget imod det.

onsdag, februar 03, 2010


Hvor er jeg glad for at jeg ikke skal ud i dag. Det er ikke godt for en kørestol at komme gennem sneen. Men hvor er det skønt at sidde og se ud på. Jeg nyder det smukke vejr og hygger mig med mit strikketøj.

Er lige blevet færdig med kjolen, nu skal den lige skylles op, så kommer der et billede af den i weekenden.

Og mit sjal, der mangler heller ikke ret meget. Det må da lige kunne varme når vejret er som det er nu.