tirsdag, december 30, 2008




Så er julen godt overstået. Børn og børnebørn har været hjemme, men ind i mellem er der da blevet strikket, så jeg er nået et godt stykke på den næste top. Men som nogle måske kan se, er den ikke helt mange til den første jeg strikkede. Og det er ikke farven jeg hentyder til ;-)


Et par strømper er det også blevet til



Og så er der faldet ro på, så jeg igen kan strikke på Slow Bee Mystery, så den kan blive færdig. Men så snart jeg har ½ time i løbet af dagen, ja så knipler jeg, men nu mangler jeg kun 4 m, så er jeg færdig.



Jeg vil gerne ønske alle der kommer her forbi min blog et rigtig godt nytår, og på gensyn her på bloggen i 2009

mandag, december 22, 2008



Så er Top stykket blevet helt færdig, så nu kan Diana tage den med hjem 2. juledag når hun kommer. Jeg er lige begyndt at strikke den en gang til. Men jeg vil denne gang prøve at lave den lidt anderledes. Om det bliver godt eller skidt, må tiden vise. Prøves skal det da.

Ellers så bliver der kniplet ret så meget. Jeg er nu nået 12 m, så jeg har stadig 8 m tilbage. Det er jo ikke en tid hvor der er mange stille timer her i huset, men jeg håber jeg når et stykke mere i år.

Og så strikker jeg også lidt på en strømpe ind i mellem. ;-)

tirsdag, december 16, 2008




Jeg havde besluttet at jeg ville strikke Top stykke i julen. Men nu da jeg har brugt noget tid på at vente, ja så er jeg altså kommet til at strikke det meste af den. ;-) Så jeg har besluttet at jeg bliver nød til at strikke den næste i julen, for mine piger skal have en hver, og den er så hyggelig bare at sidde med, man skal ikke tænke så meget. Jeg mangler lidt endnu på denne, men ikke meget ;-)

Søren går det fint med, jeg synes det er dejligt. Det ender jo med, at der kun er det jeg giftede mig med i 1969 :-))

fredag, december 12, 2008

Tak for hilsner til Søren.
Ja jeg har fået ham hjem igen, jeg hentede ham i går sidst på eftermiddagen, det er jo fantastisk at det kan gå så hurtigt nu om dage. Nu skal Søren så leve af suppe i 14 dage, 7 dage med blendet mad, og så kan han begynde at spise lige så langsomt igen. Men det går fint, ingen kvalme, når han bare lade være med at spise det for hurtigt.

Sølvblonden skal sidde på en nationaldragt. Jeg er ikke helt klar over om der er til en eller to dragter. Men den vokser lige så stille. Jeg er nu nået 7 m. Har jeg mulighed for det om dagen knipler jeg, men om aftenen, så er det strikketøjet der bliver rørt. ;-)

torsdag, december 11, 2008



Så er Søren blevet opereret, og det er gået fint. Han har været oppe, er begyndt at få lidt vand/suppe ned. Måske kommer han ellerede hjem i eftermiddag.

Ellers så har jeg travlt med at kniple på min sølvblonde for 20 m, er jo mange m. Men de første 5 m er i hus nu, så det er jo dejligt. Dagen i går gik jo med at køre for Søren, og det bliver nok heller ikke til så meget i dag, hvis jeg skal af sted på sygehuset, men det bliver da dejligt at få Søren hjem igen.

lørdag, december 06, 2008



Nu har jeg fået afleveret nogle af de ting som jeg havde lovet at lave som julegave, så nu skal jeg have strikket stolaen færdig til min svigerinde. Så Jette læser du dette indslag, kan du se at nu går det fremad, og der er ikke andre ting som kommer før din stola.

Men der bliver ikke strikket hele tiden, for jeg bliver også nød til at kniple ;-)

Karin du spørger om hvad DF står for, og det kan jeg godt forstå, det var nok lidt min dovenskab der gjorde, lige da jeg skrev, at jeg bare skrev forkortelsen. Men DF står for Diamond Fantasy af Sivia Harding Knit Design.

Og så har Søren tabt de 20 kg som han skal for at blive opereret, så han skal opereres på onsdag, hvis han ikke har taget noget på igen, men han kæmper en brav kamp, og jeg synes det er så flot, at have tabt 20 kg fra den 25/8 og til nu. Han havde en operations dato der hed den 26/1 2009, men da han har tabt det han skal, bliver det på onsdag. Jeg synes det er så dejligt.

onsdag, december 03, 2008


Så er jeg blevet færdig med DF af Sivia Harding. Jeg har strikket det en gang før, men nu har jeg så gjort det igen. Jeg er ellers ikke så god til at strikke de tynde sjaler mere end en gang.

Så har jeg også strikket 3 par strømper til de hjemløse.


Ellers så knipler jeg på livet løs, for jeg er igen begyndt at kniple en sølvblonde, 20 m skal jeg kniple denne gang.