mandag, august 27, 2007



Her kommer så et billede mere af sjalet. Det skrider stille og roligt fremad, og jeg nyder at sidde og strikke det. Da man skal tælle hele tiden så er jeg gået i gang med en strømpe til Søren, for han siger at han mangler og det kan jeg jo ikke lade sidde på mig, så der bliver også strikket på livet løs på strømper og så quilter jeg videre på mit tæppe.

I dag skal vi så have gjort klar til vi skal have fibernet, det bliver meget spændende, der er mange ting er skal klares i den forbindelse, men jeg må holde hovedet koldt som man siger, så skal det nok gå ;-)

fredag, august 24, 2007



Her kommer der så et billede af min domino bluse. Jeg kunne godt have tænkt mig at billedet var blevet lidt tydligere, men blusen er jeg rigtig glad for. Jeg har strikket perler ind i forstykket og i hals og ærmekanter, men det kan man ikke så godt se på billedet.

Nu strikker jeg så videre på sjalet, som bare er så skønt at strikke. ;-)

torsdag, august 23, 2007



Så langt er jeg kommet på sjalet :-)

I går havde jeg besøg af en god veninde som fik det ene af de MS3 som jeg har strikket. Vi hyggede os med kaffe og strikketøj, det var bare så dejligt. Der ligger billede af det andet på min hjemmeside.

Men nu er jeg lige ved at være færdig med min bluse i domino, den skal gerne blive færdig i dag, for ellers er sommeren jo slut inden at jeg kan få den på. Og så kan jeg hygge mig med at strikke på sjalet, det er så skønt at strikke i det garn.

tirsdag, august 21, 2007



Se lige her hvad jeg er begyndt at strikke.

Et sjal "Shetland Garden", ja det har jeg strikket før, men denne gang skal jeg strikke det i moskusuld. Jeg siger jer, det er bare så lækkert. Jeg tror aldrig jeg har prøvet at strikke i så lækker en garn før. Jeg har siddet og hygget mig med det hele dage. Og jeg må da ind og strikke videre i aften ;-)

mandag, august 20, 2007



Ja det er jo ved at være lidt siden at jeg har haft fødselsdag. Men da jeg stadig mangler en gave i min fødselsdagsgruppe har jeg ikke haft langt billede ud af gaverne, men nu synes jeg det er ved at være på tiden så her kommer der et billede af hvad jeg har fået. Mon ikke snart den sidste pakke kommer !!!!!!

Jeg synes jeg har været meget heldig, for jeg har fået en masse dejligt garn, perler som jeg godt kan lide at strikke i. Maskemarkøer, som man næsten ikke kan se her på billedet, og nogle skønne stoffer som jeg glæder mig rigtig meget til at jeg skal sy af. Det er nogle dejligt gaver som jeg glæder mig til at tage i brug. Og jeg må da også tilstå at de perler jeg har fået af Pernille, dem er jeg i fuld gang med at bruge, men da jeg fik en pose perler mere i en anden farve den anden dag, ja så lagde jeg dem ved for at man kan se jeg har fået perler. Men dem fra Pernille, ja dem bruger jeg flittigt af nu, jeg kunne ikke vente mere. :-)

søndag, august 19, 2007




Så er mit Mystery Stole 3 færdig. Jeg synes det var rigtig spændende at strikke, og det sidder rigtig fint når man tager det på.


Nu skal jeg lige have strikket det andet færdig som jeg strikker, men jeg mangler kun clue 7 på det, så det regner med at færdig i løbet af nogle dage.



I går var jeg i Fredensborg, og i dag kommer de her en tur, for Simone skal ud og spille rollespil, og det er her i nærheden, så de kommer hjem og vi kan få snakket lidt mere, det er jo dejligt, for de har været 3 uger i Thailand, så der er jo nok at snakke om.


Jeg lægger lidt flere billeder ind af mit sjal i mit webshots album.

fredag, august 17, 2007



I mandags var jeg på messe sammen med Søren.

Ellers har jeg brugt en masse tid med at sy/quilte på mit tæppe og strikke på min domino bluse. Men nu har jeg fået sidste del af MS3, så nu starter jeg med at lave det færdig.

Og så har jeg fået Knits Picks som man kan se, det er strikogsy der også forhandler dem. Jeg har ikke prøvet dem endnu, men jeg glæder mig til det. De virker ret lette i det. Pindene ligger ikke på hjemmesiden endnu, men de er i forretningen. ;-)

søndag, august 12, 2007


I dag har jeg haft besøg af 2 af mine børnebørn.
Mads der er 6 år har lært at strikke, og jeg kan jo som mormor slet ikke stå for det. Det er så dejligt at se nogle fra den næste generation også kan bruge sine hænder, men han har jo også altid været vant til at se sin mormor med strikkepinde eller en synål i hænderne.




Så har jeg stikket clue 6 på det næste af mine MS3, så nu glæder jeg mig til clue 7 kommer.

Men nu strikker jeg videre på domino hvor jeg er godt i gang med forstykket.

lørdag, august 11, 2007



Ja så er clue 6 kommet og jeg sad og hyggede mig med at strikke den i går. Jeg strikker jo 2 af slagsen, så jeg vil nok strikke lidt på den anden i dag, det er jo ikke så meget der kommer ad gangen, så det tager ikke så lang tid. Men nu er jeg spændt på om der kommer noget andet på clue 7. Det skulle lidt flere perler ind på den sidste række det synes jeg var dejligt, for det kan jeg godt lide.

Ellers så er jeg begyndt på forstykket på min domino bluse.

mandag, august 06, 2007



Sikke et skønt vejr vi har haft i dag :-)

Jeg har siddet det meste af dagen i dag på terrassen og strikket på min domino bluse. Jeg har længe overvejet at strikke den, men nu skulle det være.

I aften vil jeg sidde og sy på mit tæppe. I morgen kommer Birthe en tur, så da skal der også sys og snakkes og det vare ikke ret længe før jeg er færdig med toppen.

søndag, august 05, 2007

Så har jeg fået strikket clue 5 på mit MS3. Jeg synes det er spændende at jeg ikke kan se hvordan det bliver. Man kan godt nok ikke så godt se det, men havde jeg flyttet det over på en rundpind ville det have været nemmere.

Jeg har været på strikkecafe på OLG i dag. Det var hos strikogsy, og jeg har igen i dag hilst på gamle kunder fra den gang jeg havde forretning i Vig, og det er jo nu 12 år siden at jeg blev syg. Så det har været en dejlig dag, selv om jeg har siddeet inde i det fine vejr.

fredag, august 03, 2007

Så har jeg fået strikket en bluse mere. Der er et lille mønster foran, det kan man desværre ikke så godt se på billedet, men den passer mig fint når jeg får den på :-)



I går var vi i Odense Zoo, det var en god tur. Lise, Mads og Mathies var med og vi havde en rigtig god dag. Solen skinnede, vi var bare så heldige med vejret, men det aller bedste for Mathies var deres trækvogne, for den kunne han lege bil i, som man kan se han gør medens vi andre spiser. Mads måtte dig også lige prøve det en gang.