I øjeblikket kæmper vores datter en hård kamp mod kræften.Hun har lidt rigtig meget, og da de sagde til os, at hun ikke ville overleve, satte jeg mig og tegnede, det blev til denne kjole, som jeg kaldte livets gren.
Jeg har siddet mange timer ved hendes seng og strikket på den, og i lørdags blev den færdig. Samme dag fik vi af vide, at hun skulle opereres dagen efter ( i går) for tarmslyng som hun havde ligget med den sidste uge. Man var meget usikker på, om hun ville klare det, da der kun er en skygge tilbage, og man forventer at kroppen snart ikke kan klare mere. Hun vil leve. Hendes 2 drenge på 8 og 11 år skal ikke miste deres mor siger hun, men måske bliver kampen forgæves. Operationen gik godt, og i dag vil jeg vise hende min kjole som er blevet færdig. Vi ved ikke hvornår vi skal her fra, men jeg er glad for at hun når at se den færdig.
Og nu vil jeg strikke en nederdel, den er god at have med i tasken. Hvem ved, måske bliver jeg også færdig med den, og en trøje så jeg kan vise Lise det. Jeg håber håber.
Lises drenge bor hos os og har det godt. Ja så godt som man kan have det, når mor ligger og er så syg.