fredag, februar 29, 2008



Så har jeg fået strikket clue 9 på mit SSS. Det bliver jo helt underligt når jeg er i næste uge er færdig med det. Men også spændende at se det når det er skyllet op, og har været spændt ud.

I dag har jeg så fået clue 7 på mit SOS II så nu vil jeg sætte mig og strikke på det.

Jeg har dog også fået strikket et par strømper færdig til Søren. Han siger at han mangler, og det kan vi jo ikke have, så jeg skal strikke nogle flere par.

torsdag, februar 28, 2008



Sikke et fint vejr vi har i dag.

Jeg har hygget mig med at strikke på Den Ficher din Fru. Jeg synes at det tegner til at blive rigtig fint, og jeg tror at det er det største sjal jeg har strikket indtil i dag. Det skriver jeg ud fra de m der skal bruges til det. Da jeg har valgt at strikke i en tynd uldgarn, bliver det let og lækkert når det har været spændt ud.

Og hvad vil jeg nu strikke ....... jo nu skal jeg have strikket clue 9 på SSS

tirsdag, februar 26, 2008

I går var Søren og jeg på en dejlig tur til Malmø. Vi var ovre og besøge Pia og Palle. Det var rigtig hyggeligt, og jeg synes at det var en pragtfuld udsigt de havde fra deres lejlighed. Vi nød turen meget, vejret var helt i top.

Desværre har jeg haft en rigtig grim nat, min sygdom bryder meget i mig, men jeg håber ikke det kan ses for meget på mig.

I dag har jeg så haft besøg af Lise ( min datter ) her i formiddag, og så har jeg strikket clue 6 færdig på SOS II

søndag, februar 24, 2008



I går var vi til fødselsdag hos Mads der blev 7 år. Det var bare så hyggeligt, og Mads tabte en tand, da han sad og spiste fødselsdagskage. Det var ikke fordi der var noget i vejen med kagen, den var super, men tanden ville ud.

Men jeg har da også fået strikket lidt. Så her er clue 2 af MysteryShawl Along # 7 2008. Det hyggede jeg mig med at strikke i aftes da jeg kom hjem. I dag må jeg nok hellere tage mig sammen og strikke en krave på en bluse som jeg strikker for en. Den er strikket på pind 6, så det er jo ikke lige mig, men nu er den lige ved at være færdig og jeg kan afleverer den. Dejlig fornemmelse.

fredag, februar 22, 2008


Så har jeg strikket clue 4 på Dem Fischer sin Fru. Clue 5 er lige kommet, så det kan være at jeg begynder på det til aften igen. :-) Jeg glæder mig rigtig meget til det bliver færdig og skyllet på, for jeg tror at det bliver meget fint når jeg har fået det spændt ud. Jeg strikker det i en Marino uld som har en løbelængde på 1500 m på 100 gram, så det bliver meget let og luftigt.

torsdag, februar 21, 2008



Her er så Spring Shawl Surprice clue clue 7. Jeg er ret spændt på hvad der kommer nu.

Lige nu strikker jeg så på Dem Fischer sin Fru clue 4, så jeg regner med at være klar når der kommer nye mønstre igen på fredag og lørdag, for noget af dagen i dag vil jeg bruge på at strikke.

Men hvor er det godt at jeg har meldt mig til nye KAL her i foråret, for jeg kan jo slet ikke undvære det at der kommer en del af et mønster som jeg glæder mig til at strikke. :-)

onsdag, februar 20, 2008



Jeg har det ikke helt som andre. De tager på ferie, og får samlet en masse kræfter og energi, når de kommer hjem er de friske, men når jeg kommet hjem, har jeg slet ikke nogle kræfter, men mange smerter, og skal bruge lidt tid til at få det bedre igen. Men pyt det var en rigtig god uge sammen med familien, så jeg ville ikke have været foruden den.

Men når jeg nu sidder lige så stille i min seng, eller kørestol, så strikker jeg, for laver jeg ikke noget, så bliver det meget værre. Så jeg er nu også kommet i gang med at strikke Mystery Shawl Along #7 2008. Som jeg har skrevet før, så er det mine smertestillende piller, og der skal mange til i øjeblikket. Så det gør ikke så meget at jeg har meldt mig til flere KAL, noget som jeg nyder rigtig meget, jeg som altid kun har haft et strikketøj i gang. Om jeg nu vil have mange strikketøjer i gang, .......... nej kun hvis det er KAL ;-)

Jeg har også syet en prøve til et tæppe til min datter, som gerne vil have et quiltet tæppe, den er færdig, og vasket, så jeg kan se om den bliver som den skal være, nu må jeg så se hvad min datter siger, om det er sådan hun vil have det. Ja det skal jo været med noget mere på, for det skal være til en dobbeltseng. Jeg lægger billede ind på min hjemmeside af det.

tirsdag, februar 19, 2008



Så er det allerede tirsdag igen.

Sidste tirsdag var jeg på BC Garn for at hente forsyning til mine sjaler ;-) Men lige nu da prøver jeg at samle nogle kræfter efter en god uge med børnebørn.

Jeg har fået strikket clue 7 på mit Spring shawl Surprice, og allerede i dag ligger clue 8, så jeg kan bare fortsætte. Skønt.

mandag, februar 18, 2008



Så har jeg fået strikket næste clue på SOS II.

Det var godt at sidde lige så stille i går og strikke det meste af dagen. Men i dag vil jeg nu sy lidt også, der er jo flere ting jeg har gang i.

I sidste uge da jeg var på ferie, strikkede jeg på en bluse, som jeg har lovet at strikke for en dame. Jeg mangler bare at strikke kraven, så er den færdig, og det er jeg glad for. Blusen er strikket på tykke pinde, ikke lige mig, men jeg er sikker på at vedkommende som skal have den vil blive glad for en god varm bluse, for koldt, det er det.

søndag, februar 17, 2008



Jeg har været på ferie den sidste uge sammen med datter, svigersøn og børnebørn. Vi har haft en dejlig uge, og jeg har da også fået strikket lidt som man kan se.

Nu er jeg kommet hjem og der ligger mønstre til alle mine sjaler ;-) så nu behøver jeg ikke at kede mig lige med det samme, hvordan man så gør det.

lørdag, februar 09, 2008



Her kommer så 4. del af min SOSII

Desværre har jeg en for lille pind på, til at det kommer til sin ret, for nu sker der noget spændende. I den ene side går den lige op, men i den anden siden er den begyndt at få udad. Jeg kan godt lide når der kommer sådanne overraskelser. Næste gange jeg har strikket på det, må jeg finde en større pind så man kan se det. Jeg glæder mig allerede til næste del :-))

torsdag, februar 07, 2008





Her kommer så næste del af Spring Shawl Surprice. Nu mangler jeg kun at strikke 4 dele mere, så er det færdig. Men jeg nyder at strikke det, så det er jo dejligt.

Ellers så har jeg sagt ja til at strikke en bluse til en dame. Nå ja det er jo ikke det, men den er på pind 5, hvor kunne jeg da sige ja. Nå jo hun stod med sådan nogle bedende øjne, og jeg kan jo lide at strikke, bare ikke på pind 5. Men jeg må trøste mig med, at så går det hurtigere. Det er også dejligt at kunne glæde andre

Men i morgen kommer der jo 2 nye mønstre igen, som jeg glæder mig rigtig meget til at skulle strikke.


tirsdag, februar 05, 2008



Så har jeg strikket clue 3 på SOSII. Når det bliver spændt ud bliver det rigtig flot.

I dag er jeg nød til at køre med Søren ud og købe varer, men jeg håber når jeg kommer hjem i aften at jeg kan sætte mig lidt og strikke på Spring shawl Surprice, for der ligger nu clue 6 til mig, og jeg glæder mig til at komme i gang med det.

Desværre er min krop ikke så glad for mig i øjeblikket, eller også er det mig der ikke er så glad for den, for den giver mig rigtig mange smerter, men jeg håber at det snart bliver bedre igen.

søndag, februar 03, 2008



Så har jeg fået strikket 2 del af Dem Fischer sin Fru. Jeg synes stadig at det ser meget spændende ud, og glæder mig til næste del kommer. Nu skal jeg have strikker 3 del af SOSII, det glæder jeg mig også rigtig meget til.

Fredag aften sent, blev vi ringet op, Mads vores barnebarn var syg, så Søren måtte hente Mathies, og han kom så hjem til os. Hele dagen i går var han her, men i dag er han hjemme igen. Men Mads han har det ikke godt.

Hvor er det svært når børn er syge. Men jeg håber snart at det begynder at gå den rigtige vej igen.

Jeg har lavet nye markører, for med alle de sjaler jeg har gang i, da må der nogle flere til. ;-)