lørdag, juli 22, 2006


Ja jeg er blevet så glad for at strikke sjaler at jeg er startet på et mere ;-) Jeg strikker stadig i det garn fra Mayflower der er Færøsk uld. Denne gang har jeg fundet et mønster i en gammel strikkebog der hedder rosenmønster og det strikker jeg sjalet i, og så vil jeg finde en kant og strikke på.
Tak for de søde ord til mig, og Tina R jeg kan godt forstå at du undre dig når jeg skriver at jeg ikke har lavet noget, men sådan føler jeg det når jeg ikke får lavet en masse håndarbejde i løbet af dagen. Men lidt er det jo blevet til alligevl, kan jeg se nu.
Simone som har været på ferie, har været glad for at se gamle danske film om aftenen, når vi var gået i seng, og så sad jeg i sengen og strikkede, det var så dejligt og jeg nød det. Nu må jeg så se hvor stærkt det går med strikketøjet nu hvor jeg også får tid til at sy igen.

fredag, juli 21, 2006

Jeg har ikke fået skrevet så meget den sidste uge. Har haft feriegæst, Simone på 9 år.
Så jeg har ikke fået lavet så meget håndarbejde, men lidt er det da blevet til, og nu er mit sjal færdig.
Jo Lise du kan tro at man kan få lov til at røre ved det, måske har du lyst til at komme til Grevinge den 3/9 når Søren har strikkecafe fra klokken 10 til 15. Han har jo nu solgt garn i Odsherred i 15 år og synes han vil gøre lidt, så det er blevet til strikkecafe, eller strik - in hvor han byder på noget at drikke og spise, og giver procenter på strikkegarnet den dag. Og jeg er der hele dagen ;-)
Nu går jeg i gang med et sjal mere, for jeg hygger mig med at sidde og strikke den. Denne gang bliver det et jeg selv lavet mønster på, men dette jeg lige har strikket er et jeg har fundet mønsteret til på nettet. Sjalet hedder The Snowdrop Shawl se her , jeg har været meget glad for at strikke det.

onsdag, juli 12, 2006



Så er startskudet gået på et nyt sjal. Jeg nyder meget at sidde og strikke sjaler i denne varme, det er tyndt garn og vejer ingen ting. Også denne gang har jeg valgt at strikke det i navia fra Mayflower.

Ellers ja så syr jeg i denne skønne varme, jeg er meget glad for varmen og nyder den alt det jeg kan.

torsdag, juli 06, 2006



Så er jeg færdig med mit sjal. Det er blevet dejlig let, og jeg er sikker på at det bliver godt varmt, for det er jo strikket i en tynd uld der har 350 m på 50 g. Lige en garn for mig. Man kan desværre ikke så godt se mønsteret på billedet, men det er blevet godt.

Nu vil jeg strikket et sjal mere i det samme garn, men et andet mønster. Ellers vil det nok blive for kedeligt ;-)

Solen skinner og det er stadig dejlig varmt, så der er dømt terrasse i dag.

onsdag, juli 05, 2006



Så er min mors tæppe helt færdig. Man kan desværre ikke se det hele for det er så langt at Søren ikke kunne holde det så man kune se alt, men man kan da få et indtryk af det. Det er jo syet så det lige passer til hende seng, derfor er der et hak så det lige passer i hjørnet, for hun ville ikke have et almindelig tæppe at lægge på.

Ellers varer det ikke så længe så er sjalet færdig, og der vil komme et billede.

Jeg nyder det godt vejr i haven i øjeblikket og om aftenen ja så er der så skønt at sidde på terrassen, der er bare så skønt. Jeg vil håbe at sommeren vare ved rigtig længe.