mandag, juni 29, 2009


Sikke et skønt vejr. Jeg nyder varmen, den er bare god.

Jeg har lige strikket en sommerbluse, måtte lige prøve at strikke den. Og den sidder fint, så den levede op til mine forventninger. Mønsteret har jeg fundet under Berroco.


Og nu har jeg så besluttet mig til at strikke en Karpen mere i disse farver. :-) Og så vil jeg strikke den i almindelig bomuld nr 8

fredag, juni 26, 2009



Endnu en dag med skønt skønt vejr.

Jeg er blevet færdig med min Karpen, og jeg overvejer allerede som jeg skal strikke en mere i en anden farve, for den er så dejligt at sidde med når det er varmt. Man har jo ikke mange masker på pinden ad gange.

Jeg har valgt at strikke den i Merceriseret bomuld nr. 8 fra Mayflower. Den passede fint med strikkefastheden i opskriften. Normalt er jeg ikke glad for at strikke i merceriseret bomuld, men det har ikke generet mig denne gang. Mon det er fordi den er strikket i domino. Jeg er ved at tro det.

lørdag, juni 20, 2009


Hvor tiden da er løbet i denne uge, jeg kan slet ikke forstå det. Men jeg har været af sted 2 gange med min bil, og den ene dag tog det fra morgen til aften, så der smutter jo hurtigt noget tid.

Men det er jo aldrig skidt uden at det er godt for noget. Jeg har fået strikket. Jeg har jo altid en strømpe med i tasken, men da jeg var i Asnæs i lørdags var der jo en bluse som jeg gerne ville strikke, så jeg tænkte ....... jeg gør det. Så Søren strikogsy.dk tog garn med hjem til mig, og jeg gik i gang med at strikke Karpen af Marianne Isager. Mønsteret er i bogen Japan. Jeg er godt nok ved at strikke en tunika, men der er lidt jeg er i tvivl om, den hviler til jeg har fundet ud af det. Så jeg strikker på min model Karpen, og det er spændende synes jeg. Jeg kan godt lide sådan noget man strikker ud i et, og så passer det når man er færdig. Ja det skulle det da gerne ;-)

Jeg strikker den i Merceriseret bomuld fra Mayflower, og det er til min overraskelse ok, normalt er jeg ikke glad for at strikke i merceriseret bomuld, men måske er det fordi det er strikker i domino strik. Jeg ved det ikke, men har tænkt over det. Så har jeg jo ikke så mange m på pinden ad gangen og det virker ikke så tungt.

lørdag, juni 13, 2009


Jeg har i dag været til WWKIP i Asnæs.

Det var rigtig hyggeligt, man kom bare med en stol og sit strikketøj, og begge dele er ikke noget problem for mig ;-)


Jeg fik snakket med en masse mennesker og fik også lige lidt inspiration med hjem, der er noget som jeg snart strikke. Skal bare lige være færdig med det jeg har gang i.



Der var også fingerstrik for børn. Desværre kom der ikke så mange, men nogle fik sig da en rigtig god oplevelse. Jeg håber at det bliver gentaget til næste år, måske kommer der så endnu flere.


Da jeg kom hjem satte jeg mig på terrassen og hyggede mig medens jeg strikkede. Men ak det blæste den del, og mit mønster smuttede lige en tur. Jeg bagefter, men ja nu blev jeg lige mindet om, hvorfor det nu lige er, vi har en stor terrasse. Jeg kørte fast på græsplænen. Søren var heldigvis hjemme, men gik på den anden side af huse, så der sad jeg, til han kom om i haven. Han kunne ikke høre at jeg kaldte. Men godt det ikke skete da jeg var her alene.


fredag, juni 12, 2009

Hvor er det længe siden at jeg har fået skrevet her. Men jeg har syet noget på tæppe til Diana. Der er stadig et godt stykke vej, og der er noget som jeg må lave lidt om, det er det med at få det monteret rigtigt. Men nu køre det igen som det skal.

Men jeg har også brugt meget tid på at lave en ny hjemmeside til Søren. Jeg mangler at lave lidt endnu, men Strikogsy er nu flyttet til nye lokaler. Og ind i mellem når jeg har tænkt, ja det gør jeg ind i mellem, så har jeg strikket på en strømpe :-)