fredag, januar 03, 2014

Kjoler og en trøje 2014 :-)

Jeg ved at det er længe siden at jeg har fået lagt noget af mit strik ind på min blog.
2013 har været et hårdt år på mange måder, men nu håber jeg at vi får et godt og fredfyldt 2014.

Jeg er blevet færdig med at strikke en kjole med skyggestrik. Den er strikket i Easy Care fra Mayflower. Det er det første jeg er blevet færdig med i det nye år. Jeg har strikket den i sort og en brunlig farve. Var ellers lidt nervøs for at strikke i den sorte farve, har lidt svært ved at se på den mørke farve, men det er gået. Og nu er den klar til at tage på. Mønsteret er mit eget ;-)
Så har jeg også strikket en trøje. Den er strikket i Mini Raggi  fra Järbo og Fame paljett fra Marks&Kattens + 1 garn fra Permin. Mit eget mønster. 
Og så er der blevet en kjole mere færdig. Den har jeg brugt lidt tid, men har ikke fået taget billede af den før nu. Den er også strikket i Mini Raggi fra Järbo og Fame fra Marks&Kattens. Også et af mine egne mønstre.
Jeg er glad for de strikkede kjoler, de hjælper mig med at holde varmen, og jeg er blevet noget kuldskær det sidste års tid.  
Ud over dette er der blevet strikket nogle strømper som er giver i julegave + nogle huer. 



3 kommentarer:

Fríða sagde ...

Hanne, du må til at udgive dine kjoleopskrifter, de er bare utrolig fine.
kh.fra Island
Frida

Pia sagde ...

Det er nogle flotte projekter du er blevet færdige med. Håber 2014 bringer mere held til jer.

Pia´s Hverdag sagde ...

Sikke flotte kjoler, og hvor er du flittig med strikkepindene ...