søndag, januar 03, 2010

Vi er kommer godt gennem jul og nytår, og selv om
jeg ikke har strikket hele tiden, så er det da blevet til lidt.

Min grå kjole er blevet færdig, og jeg er tilfreds med den. Det er jo altid spændende, om det nu bliver, som man havde tænkt sig. Jeg tror at jeg vil tage den på når Søren åbner igen. Han er jo ved at bygge om i sin forretning, så jeg må jo passe lidt til det nye inventar hi hiii.

Nogle strømper er der blevet strikket, og så kom jeg altså til at begynde på Panama en KAL fra Moni Jeg har strikket flere af Monis KAL og synes godt om dem.

Nu er jeg startet på en kjole igen, jeg har lovet Lise at strikke en kjole til hende, det er som jeg bare må have en kjole igang for tiden. Jeg hygger mig med at sidde og strikke nederdelen, så er det sådan et strikketøj, jeg bare kan tage frem og strikke på, uanset hvor jeg er. Der skal kun holdes øje med hvornår der skal tages ud. Men jeg kan ikke undvære noget, som jeg skal tælle på, så det er fint med et sjal samtidig.

5 kommentarer:

Helle : sagde ...

Godt nytår til dig !

Din kjole er jo bare fantastisk flot, men det er de jo alle dem du har lavet.

Mange hilsner
Helle

Pia sagde ...

Hej Hanne.
Håber du har haft en god jul og er kommet godt ind i det nye år.
Din kjole er simpelhen så flot. Er ved at få et andet forhold til strikkede kjoler efter at have fulgt med i dine på bloggen.
Dit sjal ser spændende ud.

Mariann sagde ...

Hvor er den bare flot din kjole , jeg kan godt forstå at Lise også gerne vil have en. Sjalet ser rigtigt spændende ud .
Godt nytår !

Laila-H sagde ...

den er bare superflot, den bliver du glad for. Jeg strikker også kjoler lige i tiden, de er så behagelige at gå i

Helvigs strikkehjørne sagde ...

Det er en dejlig farve og flot snit din kjole har. Jeg er også blevet rigtig bidt af det der med kjoler i strik så det er måske det 2010 skal bruges til.