torsdag, april 03, 2008




Ja så er start skuddet gået til et nyt sjal igen. Denne gang er det Mystic Light af Anna Dalvi. Det er strikket i lidt tykkere garn end jeg plejer at strike i, men jeg kan rigtig godt lide hvad jeg ser indtil nu, for kanten og i midten er der snoning, og jeg synes at det giver en rigtig god fast kant. Og det var en spændende start. Det kan man jo ikke se når det er strikket, men jeg har haft en god oplevelse.


Blusen til Linea bliver der også strikket på, og tak for dit gode råd Frida. Jeg har desværre ikke mere i den garn der er i bunden, og ja jeg synes også at den er godt brugt, så hun får en ny. Så strikker jeg på en strømpe til Søren + lidt mere af sjaler.


Desværre må jeg starte forfra på min Halsduk, for da jeg startede på et nyt nøgle så var der forskel på garnet, og det er samme indfarvning, men jeg kan se en forskel, som jeg ikke kan leve med, hvorfor den er der ved jeg ikke, men jeg må bruge det garn til noget andet, eller give det til mine børnebørn, de kan altid bruge det, så jeg taget en dyb indånding et par dage, og så går jeg i gang igen. Ja altså Søren kan ikke se forskel, men jeg synes jeg kan, og det kan jeg ikke leve med. Så jeg starter bare igen. Jeg skal jo også have noget at lave ikke ?


Ellers så har Mads og Mathies været her. Mads har været ude og spille fodbold. Skole tunering, og de fik alle guldmedaljer, som Mads sagde "vi gjorde alle vores bedste mormor", og Mathies, ja han var heldig og få en slikkepind, så de var bare så glade da de kom hjem til mig.


Og med hensyn til mit badeværelse, ja så sker der ting og sager i disse dage, så nu er gulvet kommet op i den rigtige højde igen. Men der skal sættes fliser og loft op. Lige nu er der elektriker. Så jeg er lidt træt, for jeg har håndværker fra lidt over 7 om morgenen, meget tidligt for mig, og så til midt på eftermiddagen, og en dag var den 20 før de gik hjem. Men det gør ikke noget, for jo før bliver de jo færdig.


Ingen kommentarer: